-
Københavns Ballet Akademi inviterer til træning i 4 dage i begyndelsen af efterårsferien for de elever der vil have intensiv ballettræning og afprøve moderne ballet. Vi har før samarbejdet med Jeppe Jacobsen og er denne gang så heldige at få besøg af hans kone Kozue Mikami også. Begge er de erfarne undervisere og er til daglig tilknyttet Sønderjyllands Danseakademi. Programmet vil være: Datoerne: 12-15 oktober 2024🎃 Tidspunkt: 10-11.30 balletteknik Pause 11.40-12.30 solo/repertoire Frokostpause 13.00-13.50 Contemporary/modern Pause 14.00-14.30 Styrke og stræk Samlet pris for alle 4 dage 2200,- og inkluderer ikke mad og drikke. Der er maksimalt plads til 16 elever på campen, så det er først til mølle. Campen vil blive gennemført med minimum 6 deltagere. Man kan fortryde sin tilmelding/betaling i op til 1 måned før campen. (Alle beløb bliver tilbagebetalt i tilfælde af aflysning fra skolens side, samt ved deltagers fortrydelse inden d. 1/10 24) Campen foregår i vores egne lokaler i Hørsholmsgade. UNDERVISERE PÅ CAMPEN: Kozue Mikami: Kozue har trænet i Kitami, Japan og Central School of Ballet, London. I 2013 blev hun tilbudt en stilling som solist ved Joburg Ballet i Johannesburg, Sydafrika, hvor hun dansede flere store balletter og moderne forestillinger. Efter hun afsluttede sin professionelle dansekarriere, underviste hun i flere år i Tokyo og rundt omkring i Japan. I 2019 tog hun dansen op igen, og dansede som gæstedanser i Polen, før hun trak sig tilbage og tog imod en stilling som balletlærer ved Sønderjyllands Danseakademi. Jeppe Jakobsen: Jeppe startede sin træning på Sydfyn og Odense. Da han var 17, flyttede han til London for at færdiggøre sin træning ved Central School of Ballet. Dansede ved Joffrey Balletten (nu Studio Company) i Chicago, Oklahoma City Ballet og Tivoli Ballet Teater, men trak sig tilbage fra dansen grundet en skade. I 2018, efter at have arbejdet som balletlærer på Oure Efterskole, tog han igen dansen op ved Balet na Zamku w Szczecinie i Polen. Her dansede han indtil 2022, og var i 2021 og '22 indstillet til den regionale teaterpris "Ravringen". -
Udsolgt
Hvis du allerede har fået øjnene op for ballet via vores begynderhold, er dette et tilbud til dig der gerne vil videre i ballettens trinsprog. Alder: fra 6 år og op. Charlotte Khader har 40 års erfaring med balletten. Forhenværende balletdanser og balletlærer på Det Kongelige Teater. Stifter og underviser af Bella Speranza - ballet for kronisk syge. Charlotte tilbyder derfor også ballet til børn, unge og voksne med særlige udfordringer. Hun er specialist inden for danse undervisning for mennesker med en kronisk sygdom og særlige behov. Gennem de sidste 10 år har hun gjort en stor forskel for mennesker der har brug for et frirum. "Til smukt klassisk musik kan dans og bevægelse trods sygdom eller andre fysiske udfordringer blive en leg” siger Charlotte og tilføjer: “alle kan danse ballet, da en lille bevægelse kan fortælle en stor historie." Du kan deltage alene, med et familiemedlem, ven eller din hjælper. 1 lektion varer 90 minutter Køb 8 lektioner og få den ene gratis -
Lørdag d. 10. og 24 februar 2024 fra 12-13.30 (90 min) Lørdag d. 9 og 23 marts 2024 fra 12-13.30 (90 min) Lørdage d. 6 og 20 april 2024 fra 12-13.30 (90 min) Lørdage d. 4 og 18. maj 2024 fra 12-13.30 (90 min) Lørdage d. 8 og 22 juni 2024 fra 12-13.30 (90 min.) Aldersgruppe: fra 6-15 år Pris pr. måned kr. 450,- Omtale: I samarbejde med specialsport.dk byder vi børn med særlige behov velkommen til en ballettime i vores balletsal. Vi vil høre klassisk musik og lege med de flotte bevægelser der kendetegner balletten. Hvis der er spørgsmål vedrørende timen tager vi i mod alle spørgsmål på vores kontor på mail: kba@balletskole.dk Dette er noget vi har drømt om at tilbyde i længere tid, og glæder os til at tage rejsen med børnenes ønsker i fokus. Lærer: Victoria MacCormac -
Fredage 18.15-19.45 (90 min) Lærer: Fatima Cerqueira Aldersgruppe: 12+ Max 12 deltagere Pris pr måned: 600,- til 630,- (afhængig af betalingsmetode) DROP-INN muligt på dette hold: Mød op til klassen uden tilmelding. Pris: 180,- pr. gang. Betales med Mobilepay til 25035 “KFTS” inden klassestart. husk at skrive dit/elevens navn. Kvittering vises til læreren ved fremmøde. En lektion med fokus på klassisk balletteknik og placering ved barren, samt individuelle rettelser En god grundteknik er opskriften på god og sund dans og i denne time vil der være simple men hårde trin med mange gentagelser, så kroppen kan mærke fremgang. Lektionen er til dem der har danset flere timer om ugen.