Royal Academy of Dance
Eneste Balletsystem hvor du kan gå til eksamen og optjene ECTS point.
For ca. 25 år siden startede vi med at undervise efter det engelske undervisningsystem Royal Academy of Dance, som er en dansepædagogik med vægt på klassisk ballet. Vores skole – under ledelse af skolens grundlægger, Elisabeth Schaldemose – var en pioner i at bringe metoden til Danmark.
Der er nu og da folk der kalder det et gammeldags system. Og ja, systemet er gammelt – grundlagt helt tilbage i 1920, og har dermed over 100 år på bagen.
Men det bliver løbende opdateret og moderniseret af en stærk hovedorganisation i London, og er et meget stabilt og gennemprøvet system.
Og det er et af de eneste ballet systemer i verden der er niveau godkendt og derved kan give Merit/ECTS points hvis man består eksamen.
Vi er meget glade for Royal Academy of Dance systemet som er bygget op således at der er et niveau til alle, fra 3 år og opefter.
Og man kan sagtens starte til ballet i systemet selvom man er blevet stor og måske voksen.
Alle kan danse – og alle skal have opmærksomhed. Det er forskelligt for os alle, hvor hurtigt vi ‘fanger’ et trin, men alle kan lære det.
Vi skælder ikke ud, men vi har en forventning om, at eleverne er der fordi de elsker at danse, få opmuntring og fremgang.
Kom til gratis prøvetime og se om det er noget for dig eller dit barn.
Du kan læse om eksamen hér
Og du kan læse mere om Royal Academy of Dance på organisationens hjemmeside