Bournonville hold
med Gudrun Bojesen

For store og små.

Som et alternativ og supplement til vores Royal Academy of Dance hold, tilbyder vi Bournonville hold i forskellige aldersklasser.
Bournonville er en dansk ballet tradition som er overleveret helt tilbage fra August Bournonville tid (læs om ham længere nede). Bournonville er – i vores version – en blanding af leg, skuespil og klassisk ballet. Afhængig af aldersgruppe.

Københavns Ballet Akademi har en af landets største Bournonville kompetencer i form af Gudrun Bojesen, som selv står for undervisningen af alle vores Bournonvillehold. Du kan læse mere om Gudrun under fanen “undervisere”

August Bournonville (1805 – 1879)
Dansk balletdanser, koreograf og balletmester

Den Kongelige Danske Ballet blev i 1800-tallet hævet til højt internationalt niveau af balletmester August Bournonville, som skabte et enestående repertoire og dermed en solid ballettradition. Hans balletter er historieballetter der blander skuespil og dans hvoraf titler som ”Sylfiden”, ”Napoli”, ”Et Folkesagn”, ”Kermessen i Brügge” og ”Abdallah” er klassiske eksempler og nu en fast del af Det Kongelige Teaters repertoire. Bournonville stod selv for træningen af hans dansere, og disse trin blev overleveret gennem ubrudt tradition fra danser til danser og er nu den danske ballets kernekompetence.