spacer.png, 0 kB
Uddannelse-lærer PDF Print E-mail

Hvordan bliver jeg ballet-lærer?

 

Har du et ønske om at blive balletlærer, så tilbyder Royal Academy of Dance en excellent uddannelse, CBTS, Certificate in Ballet Teaching Studies. Faculty of Education, FOE, står for denne grunduddannelse, som er internationalt anerkendt.

Uddannelsen foregår på engelsk og du vil få skriftlige opgaver i de to år uddannelsen varer. Opgaverne er sammensat i moduler og er opdelt i fire semestre:

  • CBTS 101: Knowing the Royal Academy of Dance Syllabus (Part 1)
  • CBTS 102: Knowing the Royal Academy of Dance Syllabus (Part 2)
  • CBTS 103: The Healthy Dancer
  • CBTS 104: Planning for Effective Teaching
  • CBTS 105: Practical Teaching
  • CBTS 106: The Freelance Dance Teacher
  • Første år: Kursus på Headquarter (ca. en ugesvarighed)
  • Andet år: Kursus på Headquarter (ca. en ugesvarighed)

 

For at få en god uddannelse kræves det også at du beskæftiger dig med undervisning i praksis og du skal have en mentor. En mentor er en person, der hjælper og vejleder under uddannelsesforløbet. Den praktiske del af uddannelsen får du bedst på en skole der underviser i RAD's syllabus. I øjeblikket er der to skoler i Danmark, Balletakademiet i Århus og Københavns Ballet Akademi. Hvis du bor i nærheden af København kan du komme i praktik på Københavns Ballet Akademi. På skolen kan du få  den praktiske erfaring og viden, som du har brug for - og skolens leder (Elisabeth Schaldemose) vil være din mentor. Samtidig starter du hos RAD på din CBTS, som er en deltids uddannelse. Gennem den praktiske del får du kendskab til RAD Syllabus 1 og 2 så du kan klare dig godt i dit skriftlige arbejde. FOE,  som ligger i RAD's hovedkvarter i London. Du skal også på kursus i London én gang årligt, altså to gange af ca. en uges varighed.

Godt at vide: 

  1. At starte på uddannelsen kræver, at du i forvejen har kendskab til ballet. Kendskab til RAD's syllabus er en fordel, men ikke noget krav.
  2. Da din uddannelse hos RAD forgår på akademisk engelsk skal du være god til engelsk. 
  3. CBTS er internationalt anerkendt og du kan fortsætte med overbygninger, f.eks. Diploma in Higher Education, som igen kan overbygges med f.eks. en Bachelor i Dance Education, som igen kan føre til yderligere videreuddannelse.

 

Se Royal Academy of Dance på  www.rad.org.uk hvor du kan læse mere om uddannelsen.

Hvad så med job, når du er færdig?

Når du er færdig med din uddannelse er der næsten helt sikkert brug for dig. Der findes i øjeblikket tre lærere i Danmark der er uddannet hos RAD og der er efterspørgsel på vores undervisning.

Hvis du er interesseret synes jeg du skal surfe på denne hjemmeside for at få et indtryk af hvordan det er at arbejde med børn og unge. Du skal selvfølgelig surfe på RAD's hjemmeside, men prøv også at søge på google under RAD schools og se så på nogle af de mange sider, der popper op. RAD er det største og mest anerkendte organ for balletlærere i verden. Mange internationale dansere har en baggrund fra RAD.

 

Personligt har uddannelsen hos RAD været en utrolig givende, men også krævende oplevelse og jeg kan kun anbefale den. Imidlertid skal ingen lade sig narre af, at uddannelsen kaldes part time; det er et begreb, som man ser helt anderledes på i England! Din uddannelse vil blive full time, når du både skal lave opgaver og tilegne dig praktisk og teoretisk viden.   

 

Når du har surfet på siderne og sat dig ind i hvad en uddannelse som balletlærer hos RAD er, så er du velkommen til at kontakte mig, hvis du er interesseret.

ELisabeth Schaldemose, RAD RTS 

Telefon: 3537 480 eller send en mail på This e-mail address is being protected from spam bots, you need JavaScript enabled to view it  

 

 

 
< Prev   Next >
spacer.png, 0 kB
spacer.png, 0 kB
   
free joomla templates joomla tutorials joomla themes